En dæmonisk mytologi af Ole Vincent Larsen.

Her ser vi udstillingskataloget til Claus Bojesens seperat udstilling i Galleri Ægidius i Randers den 16. September - 13. Oktober 1983.

En dæmonisk mytologi af Ole Vincent Larsen .

Claus Bojesen er en spændende kunstner, men ikke let at indkredse. I hans arbejder forenes påvirkninger fra de mere sære renæssance mestre med en levende interesse for østerlandsk præget ornamentalitet - og tværs gennem det hele går en overensstemmelse med de fremherskende tendenser i nutiden, noget, der dels kan ytre sig som en sprælsk spontaneitet , dels i dens modsætning : et minutiøst , næsten" glat " gestaltmaleri. Mange af Claus Bojesens akvareller har et kompositionelt centrum, en grundfigur. Det kan være en kvindeskikkelse, et arkaisk præget hovede eller dragelignende monstre. Alt sat ind i en ornamental ramme, bestående af sitrende masser af prikker eller dristigt henkastede penselstrøg, der danner en levende rytmik. I alle tingene er der noget diabolsk, noget dæmonisk til stede ! Det er der også i malerierne, hvor dele af den samme mytologi kan gå igen. Men her er billedrummet oftest strammere disponeret , og overfladen opererer med rumforskydning , som fremhæver tingenes varme og kolde karakter, når de fremtræder med en næsten klinisk skarphed i tegning og farvemodellering. Flåede dyrehoveder, invaliderede mandsfigurer , kvinder med ansigter som udfoldede vifter eller sneglespiraler danner grundelementerne, hvis ikke kunstneren viser os metafysiske stilleben genstande i gådefuld indbyrdes sammenhæng - tydeligvis inspireret af den klassiske surrealisme, men gjort helt med Claus Bojesens eget særpræg, der tilhører dagen i dag. Claus Bojesens bronce skulpturer er - i bogstaveligste forstand - hans visioner, der er trådt ud af lærredet og har fået direkte plastisk eksistens : piggede fabeldyr, " Viftefugle ", en hel zoo af bizarre indfald. En af dem har titlen " Kinesisk drage " .Forbindelsen til hans østerlandske akvareller anno 1983 er klar fra disse værker, der blev skabt i 1977 : Kunstneren har længe vidst, hvilken vej, han skulle gå. Man kunne omsmelte et af Claus Bojesens billeder til et digt :


Gudindens genkomst.  Afført sin yderhud / er hun der pludselig / trådt ud af eftermiddagens / uforanderlige blå hinde / endnu med et skær / af quatro cento / Hendes ansigt : snegl eller vinge/ Hendes køn : en slanges bolig. / Murenes brune utilnærmelighed / indkapsler gamle skrig / løvets hårde mønster / i Lyst og mørkt læder / er hentet et sted i sindets / lufttomme herbarium / hvor ingen nådens frugter/ kaster dansede frø /totalbilledet et hamrende / råb i gennemlidt  mol. /      Ole Vincent Larsen .    1983


 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.05 | 18:29

Sjovt. Uden baggrund, så forestillede jeg, at du var inspireret af sydamerikansk kunst. Spændende at se på. Bh Lars

...
26.05 | 15:36

Hej Claus, Jeg blev gode naboer til et velhavende ægtepar i Greve. De havde et hav af John Jensen malerier. Da de forlod denne verden, fik jeg dem alle. 🙏

...
26.05 | 11:35

Ja jeg kan hjælpe, hvert maleri har et euvre nr på bagsiden og er bogført i min arbejfsfortegnelse.,samt årstal, det står osse bag på lærredet! Hilsen Claus B.

...
26.05 | 11:31

Hej Ulf tak for din positive indstilling, jeg er osse Egill fan og har flere af hans malerier i min samling, hilsen Claus

...
Du kan lide denne side