Om Sort Ngongo af Gunnar Pedersen, tidskrift : Visa.

Olie på lærred: Dæmon ( 1437 ), 27 + 35 , 2004 af Claus Bojesen.

Claus Bojesens inspirationer fra Afrikansk kunst og mytologi.

I et par udstillinger har maleren Claus Bojesen kredset omkring den afrikanske skulptur og ornamentik, som inspirationskilder. Claus Bojesens første udstilling med udgangspunkt i afrikanske myter og ornamenter og masker blev vist i Galleri Torso, Odense 95. Det var " Rød Bakota ", senere viste Claus Bojesen sine masker og ornament malerier i Kunsthallen, 95 med titlen " Hvid Ba - Kota ". Det er det eksistentielle drama og den særlige følelsesmæssige stemning og tydning af verden og det underbevidste i den afrikanske kunst og myter, der inspirerer Claus Bojesen.    


     Den engelske forfatter og kritiker Frederich Th. Issachsson har beskæftiget sig en del med Claus Bojesens kunst ikke mindst på grund af dennes store interesse for etnisk kulturer og deres udtryk. Efterfølgende citerer vi fra hans Sort Ngongo, udgivet i 1999 af Institute of Actual Art.          



           Maleren Claus Bojesen har haft en mange årig interesse for andre kulturens arkitektur, skulptur og mytologiske fortællinger og gude historier omkring verdens tilblivelse, menneskets lod på jorden, død og himmel, liv og jord og sjælens evige vandring. Det er det eksistentielle drama, der optager Claus Bojesen og det er heraf hans skulpturer og malerier suger næring.         


For at søge  inspiration har Claus Bojesen i perioder søgt bort fra storbylivets hektiske neon liv, bort ud i naturen, gerne til de svenske skoves ensomhed eller på rejse til Italien, Øst-Tyrkiet, Grækenland eller på trope rejse til Brasilien ( 1998 ), Indien og Nepal ( 2011 ). Hjemme i ateliets ro enten i København eller i Ateliet i den svenske skov bearbejder maleren sine rejseindtryk. Tegninger og akvareller eller fotografier eller skriftlige optegnelser danner den baggrund og det mønster, hvoraf nye malerier tager sin begyndelse. Det kan være mytologiske historier om høvdingen, som efter sin død nedlægges i en flettet kurv med en vogter-skulptur - en Ba-Kota til at jage onde ånder væk, så at høvdingen efter en rejse gennem dødsriget kan rejse sig op og igen jage de vilde dyr på den afrikanske savanne. Vogter skulpturen danner hos Claus Bojesen en hel serie af store og små malerier, som beskæftiger sig med denne myte, men også tager sit udgangspunkt i Ba-Kota skulpturens magiske former og udstråling.


 

Når Claus Bojesen maler maleriet " Sort Ngongo " er det, fordi dette navn lyder farefulde og eksotisk i malerens øre.  Kunstneren har lige fra begyndelsen i sit maleri fra 1970 til i skrivende stund forelsket sig langt og længe i mytologiske begreber og andre kulturers frembringelser - og det er lige fra vore egen vikinge- og middelalderkultur, over den græske- og romerske kultur til den latinamerikanske og afrikanske kultur. Ind imellem har maleren lavet drabelige kunstneriske udfald mod vor amerikaniserede vulgærkultur, som han ser som en slags hybris, der snarlig står for fald. Deraf hans næsten romantiske kredsen om de såkaldte " primitive" og oprindelige kulturer , i det for ham skønne håb og drøm om at kunne genfinde de gode gamle sæder og skikke, den glemte natur en lykkens Arkadien, som ligger gemt i alle folkeslags samlede erindring.


 

Både Freud og i særdeleshed Jung var meget interesseret i afrikanerens lette tilgang til det ubevidste og de mange døds- og fødselsmyter og den deraf stilliserede  og arketypiske ornamentik. Den afrikanske maske er jo karakteriseret ved at forestille eller være guder og ånder i sig selv. Og gennem den rituelle dans blev afrikaneren et med ånden eller guden. Dansens magt og udløsning af en frigørende energi kunne bortskræmme onde ånder, onde sjæle og frigøre den menneskelige livsglæde. Skulpturen og masken var så tæt forbundet med det daglige liv, at man ikke skelnede mellem religion , kunst og hverdag - det var samlet i det hele. Det vil sige, at skulpturen og maskerne skal ses som en helhed og ikke som løsrevne fragmenter eller kunstobjekter, som vi ser det i dag. Masken var magisk ligesom billedet var det.

I maleriet " Gul Kong Benin ", 1997-99, olie på lærred, 116 + 89 cm, er farven gul som den dominerende farve og selve masken har også her fire øjne. Det stammer fra et gammelt afrikansk ordsprog : " Du har to par øjne. Et par til at jage med og et par øjne til at holde øje med de onde ånder..." Det er Claus Bojesens hyldest til den ædle vilde. Det gule og det røde maskebillede af den stolte kriger, der både bruger sine øjne til at jage med, men også holder øje med de onde ånder og de gode guder, og slangen i bunden af billedet er livets slange. Det er SKABERENS gode hjælper, der ligger under jorden i havet og holder verden oppe, så at bjergene , skovene, menneskene og dyrene ikke skal synke i havet og forgå til evig tid. Det er malerens vision om en bedre verden. 

Olie maleri af Claus Bojesen.Afrikansk åndemotiv - en fuglemaske.
Olie maleri af Claus Bojesen.Afrikansk ånde motiv, mål 42 + 65..

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.11 | 17:54

Kære Claus

sidder pludseligt med Hrymfaxe nr. hvor udså fint og interessant har beskrevet min kunst,i 1987, hvor jeg bl.a. boede en tid i Paris.TAK Anita jørge

...
26.10 | 17:24

Hej Claus Bojesen !
Det er Gitte Arienti fra Frankrig der skriver til dig ..
ang. vores fælles gamle ven Ulla . Har du mulighed for at kontakte mig ret hurtigt?

...
28.12 | 11:33

God dag. Jeg søger på Leif Ottar, da jeg har et af hans malerie fra 70’erne, men får kun 2 hit. Denne side og irmapose nr. 71. Er han mon stadig aktiv?

...
15.01 | 15:35

Kære Claus - hvilken skøn mappe er det med mindst 9 tryk af: Dig, Mario Benedetti, Chin Hsiao, solveig Lohne, Angela Occhipinti, Sesma m.fl.

...
Du kan lide denne side