" At rejse er at leve ",således lyder et kendt citat fra en dansk guldalders rejse lystne malere, der i slutningen ad 1800-tallet rejse til det vilde og ukendte Italien,Grækenland for at male, opleve og leve.Dansk kunst blev beriget med mange smukke malerier af italienske landskabet, kendte ruiner og smukke italienske kvinder, solnedgange og et helt vidunderligt lys trængte ind i maleriet,noget før de franske impressionisten fik lyset, spontaniteten og det moderne liv ind i maleriet, bort med de mytologiske motiver af dekadente gudinder og deres blottede legemer som var på de store lærreder i de franske saloner under " La belle epoque ".Vi kender vores kunsthistorie med surrealismen,kubisme,dadaisme, konkretisme, action painting,pop art,happenings, og ny orientalisme, der hvor Martin Bradley, Skotte Olsen og andre af de nye malere,der opstod i Cobra-bevægelsens fodspor og rejste ud til Indien og Nepal og Burma,for at genoplive mytologien,magien,de gamle kulturer og indsnuse nye lugte,smage nye krydderier og se nye ukendte farver og kulører under den nådeløse sol og under fattigdommens svøbe.Østen er under hurtig forandring,skyskraberne og internettet gør verden mindre og de gamle kulturer forsvinder indtil det hele ligner hinanden i modernitetens trøstelsesløshed-med den tanke i baghovedet rejste jeg i sommeren 2011 til Indien og Nepal, for at se, føle og lugte inden alt er forbi.Denne rejse blev begyndelsen til de mange mærkelige ornament,maske og gudebilleder i olie på lærred eller som små rejseakvareller på papir eller som acryl på syrefrit karton, som jeg viser på disse sider.
 Dagbogs notat fra 2011, skrevet i Kathmandu af Claus Bojesen.(redigeret til denne side.)