Claus Bojesen er en spændende kunstner, men ikke let at indkredse. I hans arbejder forenes påvirkninger fra de mere sære renæssance mestre med en levende interesse for østerlandsk præget
ornamentalitet - og tværs gennem det hele går en overensstemmelse med de fremherskende tendenser i nutiden, noget, der dels kan ytre sig som en sprælsk spontaneitet , dels i dens modsætning : et minutiøst , næsten" glat
" gestaltmaleri. Mange af Claus Bojesens akvareller har et kompositionelt centrum, en grundfigur. Det kan være en kvindeskikkelse, et arkaisk præget hovede eller dragelignende monstre. Alt sat ind i en ornamental ramme, bestående af sitrende
masser af prikker eller dristigt henkastede penselstrøg, der danner en levende rytmik. I alle tingene er der noget diabolsk, noget dæmonisk til stede ! Det er der også i malerierne, hvor dele af den samme mytologi kan gå igen. Men
her er billedrummet oftest strammere disponeret , og overfladen opererer med rumforskydning , som fremhæver tingenes varme og kolde karakter, når de fremtræder med en næsten klinisk skarphed i tegning og farvemodellering. Flåede
dyrehoveder, invaliderede mandsfigurer , kvinder med ansigter som udfoldede vifter eller sneglespiraler danner grundelementerne, hvis ikke kunstneren viser os metafysiske stilleben genstande i gådefuld indbyrdes sammenhæng - tydeligvis inspireret
af den klassiske surrealisme, men gjort helt med Claus Bojesens eget særpræg, der tilhører dagen i dag. Claus Bojesens bronce skulpturer er - i bogstaveligste forstand - hans visioner, der er trådt ud af lærredet og har fået
direkte plastisk eksistens : piggede fabeldyr, " Viftefugle ", en hel zoo af bizarre indfald. En af dem har titlen " Kinesisk drage " .Forbindelsen til hans østerlandske akvareller anno 1983 er klar fra disse værker, der blev skabt i 1977 : Kunstneren
har længe vidst, hvilken vej, han skulle gå. Man kunne omsmelte et af Claus Bojesens billeder til et digt :
Gudindens genkomst. Afført sin yderhud / er hun der pludselig / trådt ud af
eftermiddagens / uforanderlige blå hinde / endnu med et skær / af quatro cento / Hendes ansigt : snegl eller vinge/ Hendes køn : en slanges bolig. / Murenes brune utilnærmelighed / indkapsler gamle skrig / løvets hårde
mønster / i Lyst og mørkt læder / er hentet et sted i sindets / lufttomme herbarium / hvor ingen nådens frugter/ kaster dansede frø /totalbilledet et hamrende / råb i gennemlidt mol. / Ole Vincent
Larsen . 1983